Banegårdspladsen 7
5600 Faaborg
00000000

Syng med Helios - udsolgt

SYNG MED HELIOS


Kim Larsen hitter på ønskekoncerten

Helios kan melde om udsolgt til fællessangsarrangementet søndag den 2. februar kl. 14, og de 250 sanggalde gæster kan glæde sig til en eftermiddag med sang på læben.
Deltagerne har kunnet ønske en dansk sang, og Erland Christensen fra Helios' PR-gruppe kan fortælle, at Kim Larsen topper på ønskelisten.
- For at mindes vores nationale troubadour starter og slutter vi med Kim Larsen, og borgmester Hans Stavnsager har igen sagt ja tak til at komme, siger Erland Christensen.
Organist Povl Christian Balslev, Svendborg, og tidligere musikskoleleder i Faaborg-Midtfyn Jesper Vognsgaard, Ollerup, leverer akkompagnementet på hhv. flygel og saxofon.
Vi glæder os til at synge med jer alle sammen i Helios Film- og Kulturhus, slutter Erland Christensen.
Har du spørgsmål til arrangementet, er du velkommen til at kontakte Erland Christensen på mail til syngmedhelios@gmail.com