Banegårdspladsen 7
5600 Faaborg
00000000

Børnebiffen

Børnebiffen - et gratis filmtilbud til de 3-7 årige

Så er efteråret kommet og dermed også en travlere biografsæson.
Helios-Teatret byder igen de 3-7 årige hjertelig velkommen i Børnebiffen - stedet hvor de små kan få gode, sjove og tankevækkende filmoplevelser i mørket sammen med andre børn.
Børnebiffen kommer til Helios-Teatret tirsdag den 5. november kl. 10 for de 3-4 årige og kl. 11 for de 5-6 årige. Der vises seks små udvalgte kortfilm i hver aldersgruppe, og hele forestillingen varer 40-45 minutter. Blandt de film, der vises 5. november, kan nævnes "Cirkeline", "Peter Pix", "Vitello" ud over film om myrer, edderkopper og gopler
Børnebiffen er Kulturregion Fyns gratis tilbud til daginstitutioner og skolernes 0. klasser, der skal tilmelde sig på forhånd.
Men alle børn i aldersgruppen er velkomne. Så hvis der er forældre og/eller bedsteforældre, der har lyst til en biograftur med de yngste, skal de bare møde op i Helios-Teatret et kvarter før forestillingen, og det er som nævnt ganske gratis.